Koncertlink.dk

Det er blevet for let

Det er med teknologiens indtog blevet lettere og lettere at indspille og producere musik, og selv live er der mange, som er så afhængig af teknologien, at når den så fejler, så er kunstnerne på bar bund, for der er ikke meget talent at bygge på. Det var ikke som tidligere, hvor talentet var det, som gjorde, du kom frem, og som gjorde, at du fik lov at indspille og synge live, for kunne du ikke live, så var du ude igen. Det er dog ikke helt sådan det hænger sammen i dag, desværre.

Teknologien har blandet sig, og programmer som autotune er desværre med til at gøre udseende og dansemoves til noget, som er vigtigere end at kunne synge eller synge rent, noget som man i det mindste skulle kunne forvente af en sanger.

Dermed er det ikke sagt, at der ikke findes talent blandt de unge, som kommer frem i dag, for det gør der bestemt, men måden, de kommer i mediernes søgelys på, er en hel anden end den, som vi andre brugte, dengang vi troede, vi skulle være rockstjerner og indtage verden. Vi kunne ikke bruge de sociale medier, talentprogrammer i tv, og dem er der virkelig kommet en del af på alle kanaler.

Vi andre brugte timer, dage, uger, måneder og år i øvelokaler, og det var ikke så let at komme frem. Det krævede mange timers øvelse og det at sende bånd til de forskellige radiostationer og pladeselskaber. Noget, som tog tid, og som gjorde hele processen noget mere omstændig.

I dag er vejen de sociale medier, Youtube og Soundcloud. Noget som bestemt ikke sikrer, at dem, som kommer ud, er andet end et pænt ansigt.

kheera