Live er der, hvor musikerne skaber deres ry, for teknologien tillader i dag at rette alle fejl i studiet. Men på scenen er det umuligt at gemme sig. Der skal præsteres, og kunderne er kræsne. De vil have show, kvalitet, god lyd og en wow-oplevelse, og får de ikke det, så er der ikke lang vej ud i glemslen for kunstnerne.
Live er også der, hvor dem, som mestrer deres instrument, kan vise os, hvad de har øvet, og hvor gode de faktisk er. Tænk på legender som Jimmy Hendrix, en mand som cementerede sit ry som en guitarist i verdensklasse med sin optræden på Woodstock, en præstation som de færreste i dag ville kunne gøre ham efter.
Der er er mange andre legender, som har cementeret deres ry og status på den måde. Folk som B.B. King, Rolling Stones og mange andre kunne være nævnt, for det er musikere fra dengang, hvor dit ry blev skabt på landevejen, hvor du spillede koncerter hver anden dag og hver gang præsterede det bedste, som du har lært, så deres fangrupper aldrig blev skuffet, og det gav dem et ry, som senere har gjort dem til levende legender.