For lidt over 100 år siden blev der i det sydlige USA skabt en musikstil, som stadig i dag eksisterer i bedste velgåenhed. Bluesmusikken krøb ud af sumpene og ind under huden på mange kunstnere, og inden for få år, så var bluesmusikken en realitet. En stilart så svedig som selve syden og med en rytme, som B.B. King sagde, at der både kunne spilles guitar til og elskes til bagefter med den særlige kvinde i dit liv.
Bluesmusikken blev sammen med jazz en helt ny måde at udtrykke sig på, og v
ia nogle mellemstationer som Fats Domino, så stod vi pludselig ved skillevejen mellem den pæne, borgerlige, stille musik og rock. Rocken kom buldrende som et godstog, og den kunne ikke stoppes. Det, som de pæne borgere var så bange for, skete. Musikken kom med et oprør med forældrenes generation, og det var voldsomt, og alt var pludselig nyt og spændende. Rocken førte til ungdomsoprøret, og den dag i dag er rock oprørerens musik. Det er dem med tatoveringer og ringe i ørerne, som siger deres mening og drikker øl, og de er trofaste mod stilen, som kom med rocken, heldigvis.