De første spæde skridt til blues og rock er oversået med myter og fortællinger, og en af de første er legenden om Robert Johnson. Manden, som blev den største bluesmusiker, som nogensinde har eksisteret, hvilket han ifølge legenden blev ved at sælge sin sjæl til djævelen i form af en Legba ved korsvejen.
Han havde forinden irriteret guitarister i sin hjemby ved at være en dårlig guitarist, men det ændrede sig alt sammen, da han vendte hjem nogle år efter, han gik på valsen. Myten om vejen til hans succes understreges yderligere af teksterne til Me and the devil blues og Cross Road Blues, der for rigtig mange er et tegn på, at han vitterligt valgte at sælge sin sjæl for at opnå nærmest guddommelige evner med sin guitar.
Legenden om Robert Johnson er også starten på legenden om klub 27, for Robert Johnson blev hentet af djævelen i en ung alder – af helvedeshunde, som han selv beskriver i nummeret Hellhounds on my trail.
Det er næppe tilfældet, at han har solgt sin sjæl, men det er imponerende, at han ikke var noget særligt, men på kort tid tillærte sig evner på en guitar, der aldrig var hørt før. Heldigvis findes der optagelser, der er bevaret for eftertiden, uagtet han ikke var specielt anerkendt, mens han fortsat var i live.
At leve af musikken
Fra de dage kom populærmusikken til at fylde mere og mere, og med de store festivaller, hvor Danmark er godt med, til de store stadionkoncerter, så er der ikke gået så mange år igen. Det startede dog med de mennesker, der travede fra by til by, og som ikke havde meget andet end det tøj, de havde på, deres instrument og deres stemme.
Det var et fattigt og hårdt liv for dem alle sammen, og for de unge, sorte mænd i sydens USA har det været endnu hårdere. Det var i sig selv svært for de sorte, og der var dengang fortsat store forskelle i samfundet, hvor de ikke havde adgang til uddannelse, godt arbejde med god løn, lægehjælp og respekt fra resten af samfundet. Det arbejde, de kunne få, var hårdt og nedslidende, og nød og fattigdom var alles følgesvende.
Det har skabt grobund for mange tekster, for der har været emner nok at tage fat i, bare ved at kigge ind til naboerne eller ud på markerne, hvor der blev slidt og slæbt. Desuden er kærligheden til en god og smuk kvinde også et emne, der altid kan tages op.
Når store følelser og det hårde liv kombineres i musikken, og når varmen og fugten fra syden også blander sig, så kommer den helt særlige lyd, der kun kendes fra denne del af verden også frem og giver os udødelig klassikere.